• Undervisning
  • Frelsens principper i den frie Nådens tidsperiode

Dato for offentliggørelse
Saturday, August 10, 2013
JESU GJENKOMST, BIND 5, SIDE 327-.Forfatter og Bibel-forkynder: Oskar Edin Indergaard, 6630 Tingvoll. Norge
KRISTEN BOKPRODUKSJON. FRELSES-PRINSIPPERNE I DEN FRIE NÅDENS TIDSPERIODE.
Denne periode begyndte med Paulus og de andre Nytestamentlige profeter og apostle og varer til Jesu komme for menigheden. Da jøderne ikke ville angre deres synder, omvende sig, døbe sig og tage imod tilbudet om oprettelsen af Guds rige. Indførte Gud den nye tidsperiode. Jødernes lov blev sat til side som indirekte frelsesvej, og vi fik et NYT FRELSESPRINSIP. Dette gjaldt både JØDER og HEDNINGER. Det gik ud på at et menneske blev frelst bare af nåde ved tro uden gerninger: Ef. 2,8-9 Selv om vi lever i den frie nådens tidsperiode, så er der mange troende som sammenblander  rigets forkyndelse  og den frie nådens forkyndelse. De sætter lighedstegn mellem f.eks. Jesu forkyndelse og Paulus` forkyndelse. De drager dermed jødernes lov ind i den frie nåde. Dette fører til UFRIHED for den enkelte troende. De fleste jøder forstå ikke Guds planer med den frie nåde. På grund af både national og individuel ulydighed er der lagt et åndeligt dække over store dele af jødefolket, således at de hverken ser at Jesus fra Nazaret er deres Messias eller forstå Guds planer i indeværende tidsperiode. "Efter evangeliet (om den frie nåde) er de fjender for jeres skyld, men efter udvælgelsen er de elskede for fædrenes skyld." Rom. 11,28. Den frie nådens tidsperiode ender med bort-atomar af den kristne menighed, som er Jesu legeme. Dette sker 7 år før Jesu genkomst til Oliebjerget.
FRELSE-PRISIPPERNE I 1000 ÅRS- RIGET. Frelses principperne i denne tidsperiode vil være følgende:
  1. Ofringerne og en del af frelse principperne i Moseloven. De vil komme tilbage igen som minde-, underkastelses-, renselses og gaveoffer.
  2. De mange udsagn som vi har i Tanach om dette rige.
  3. Døberen Johannes, Jesu og apostlenes forkyndelse den første tid - til Ap. Gr. 10,35 og 11,25.
  4. Anger omvendelse og dåb.
  5. Nye forordninger som Jesu vil indføre når han kommer tilbage.
  6. I tillæg til dette må menneskerne have en personlig tro på Jesus som jødernes Messias og verdens frelser. Der er mange som ikke forstår at ofringerne og en del af frelse principperne i Moseloven skal indføres igen i 1000 års-riget. De siger at dette vil reversere Guds ordninger og frelsen. Til dette er der flg. at sige:
  1. De forskellige tidshusholdninger har SIN EGENART. Det er Gud som har bestem dette, og det er nedfældet i hans ord
  2. 1000 års-riget er en JØDISK TIDSPERIODE. Det er ikke den frie nåde som er hovedkendetegnet i denne periode, men et RETFÆRDIGT STYRE med rigets love som basis.
  3. Verden har FORKASTET Guds ordning med den frie nåde, og derfor indfører Gud en ny tidsperiode med delvis andre frelsesprincipper i 1000 års-riget.
I 1000 års-riget vil der være et helt andet grundlag for styre end der har været ide tidligere perioder. Det vil være et RETFÆRDIGT STYRE af en RETFÆRDIG KONGE, som er Messias. Af den grund skal han også kræve RETFÆRDIGHED AF MENNENEKENE. Dette kommer tydeligt frem i Tanach og i Jesu forkyndelse.
MOSE FORSKELLIGE MØDER MED GUD PEGER PÅ TIDSPERIODERNE.
Efter at Gud havde ført jødefolket ud af Ægypten, fik Moses møde Gud en række gange. 6 af disse møder var på Sina bjergets top medens det SYVENDE MØDE var i sammenkomstens telt udenfor den jødiske lejer: 2.Mos. 33,7. Disse møder peger på de forskellige tidsperioder, som Gud inddeler frelseshistorien i. Vi skal i det flg. bare kort beskrive dette, da det er et stort og omfattende tema:
  1. Det første møde mellem Gud og Moses er beskrevet i 2.Mos. 19,3-7. Dette møde peger på USKYLDIGHEDENS TIDSPERIODE. Den beskriver Adam og Evas ophold i Edens have. På samme måde som Adam og Eva blev givet overherredømmet over Guds skaberværk og Guds skabning og blev gjort til det ypperste af Guds skabning, på samme måde fik jødefolket det løfte af Gud at der som de lyder hans røst og holder hans pagt, så skulle de blive præster for hele verden og et helligt folk: 2.Mos. 19,5-6. Men både Adam og Eva var ulydige mod Gud og mistede deres forret og deres løfter i umiddelbar opfyldelse.
I 1000 års-riget skal løfterne, som blev givet i den første tidsperiode og de løfter som blev givet ifm. Mose første opstigning til Gud, blive opfyldt fuldt ud.
  1. Det andet løfte mellem Gud og Moses er beskrevet i 2.Mos. 19,8-14. Den varede fra Adam og Evas udelukkelse af Edens hav og til synd floden.Der er flg. ligheder mellem det andet møde mellem Gud og Moses og denne tidsperiode.:
  1. På samme måde som Herren steg ind i haven til Adam og Eva, steg han også ned til jødefolket på Sina bjergets top: 2:mos. 19,18.
  2. På samme måde som Adam og Eva ikke behøvede nogen rensning for synd før syndefaldet, blev Moses bedt om at folket måtte hellige sig og tvætte deres klæder, for Herren skulle stige ned på Sina bjergets top: 2.Mos. 19,10-11.
  3. På samme måde som Guds satte keruber til at vogte indgangen til Edens have, satte han grænser mellem sig og folket ved Sina. Den som overtrådte denne grænse måtte dø: 2.Mos. 19,12.
  4. På samme måde som den anden tidsperiode endte med Guds dom, måtte enhver som rørte ved bjerget dø.
Josefus beskrev dette møde mellem Gud og jødefolket på flg. måde i sin bog: De jødiske krige, bog 3, kap. 2: "Således gik der to dage med rensning, men den tredie dag, før solen stod op, spredtes en sky over hele hebræernes lejer, en således sky som ingen havde set før. Den bredte sig over pladsen hvor de havde sat deres telte op, og medens den hele øvrige luft var helt klar, kom der stærke vinde som tog store regnbyger med sig. Der blev en mægtig storm. Der var som et stort lynglimt som var forfærdelig for dem som så dem, og tordenvejret med sine tordenskrald blev sendt ned, og gav besked om at Gud var der.."
Denne beskrivelse minder om syndfloden som var afslutningen på den 2. tidsperiode.
  1. Det tredie møde mellem Gud og Moses er beskrevet i 2.Mos. 19,17-25.Dette møde peger på TIDSPERIODEN FOR MENNESKELIG STYRE og AUTORITET. Den varede fra syndfloden og til Babels forvirring.
Der er flg. ligheder mellem Guds tredie møde med Moses og denne tidsperiode:
  1. På samme måde som der blev et skille mellem folket og de styrende efter syndfloden, blev der også et skille mellem præsteskabet og folket ifm. Guds tredie møde med Moses. Moses skulle tage med sig præsterne til sit møde med Gud: 2. Mos. 19,24.
  2. På samme måde som Gud indførte love efter syndfloden, gav han selv folket de 10 bud ved dette møde.
  3. På samme måde som Gud måtte dømme datidens generation ved syndfloden på grund af at menneskerne tilbad fremmede guder, onde ånder og udskårne billeder, gav han klart udtryk for ved de første bud at jødefolket ikke skulle have andre guder end Herren, og at de ikke skulle gøre sig noget udskåret billeder, som de kunne komme til at tilbede: 2.Mos. 19,1-7.
  4. På samme måde som Gud etablerede et styre over menneskerne i den tredie tidsperiode, etablerede han et verdensvidt styre ved at han gav de 10 bud. Disse blev ikke bare givet til jøderne, men de blev givet til alle folk på jorden.
  5. På samme måde som jøderne hørte Guds røst, hørte også alle andre folkeslag Guds røst ifm. den første lovgivning på Sina.
Jeg vil i den forbindelse citere fra Joseph Goods bog: Rosh Hashanah and The Messianic Kingdom to Come. "åbenbaringen på Sina, er det sagt, er blevet givet i ødemarken, som ikke hører til nogen bestemt nation, men tilhører indbyggerne i hele verden. Den guddommelige røst delte sig i 7 SPROG, som på den tid blev talt i verden, således at alle mennesker kunne forstå denne verdensomspændende og forløsende budskab for hele menneskeslægten." I en jødiske kommentar med titlen: "Ezodus", skrev den jødiske rabbiner flg.: "Når Gud gav Torah på Sinai, viste han mægtige undergerninger til Israel med sin stemme. Hvad hændte ? Gud talte og stemmen hørtes over hele verden.. Det er sagt; Og alle folkene blev vindere til tordenerne: 2.Mos.20,18. Vær opmærksom på at den ikke så "torden", men "tordener". Det var grunden til at R.Jonathan sagde at Guds stemme, således som den ytrede sig, splittede sig op i 7 STEMMER, i 70 SPROG. Således at alle nationer skulle forstå. Når hver nation hørte Stemmen i sit eget sprog, blev deres sjæle fraværende (det betyder: De frygtede), undtagen Israel, som hørte, men ikke blev skadet."
Rabbi Moshe Weissman skrev i "Midrashen Sier": "I forbindelse med matan Torah (lovens gave), så hørte ikke bare bnei Israel (Israels børn) hørte Hashems (Guds) stemme, men de SÅ LYDBØLGERNE da de gik ud af Hashems mund.. De visualiserede sig som en lysende substans. Hver bud havde forladt Hashems mund, gik rundt hele lejren og derefter kom det tilbage til hver enkelt jøde og spurgte ham: Godtager du for dig selv dette buddet med alle hallachot (fortolkningerne), som er bundet til det ? Hver jøde svarede: "Ja" efter hvert bud. Til slut gravede den lysende substans sig ind i luchot (tavlen)."
  1. Det fjerde møde mellem Gud og Moses er beskrevet i 2.Mos. 20.21-24,3.Dette møde peger på LØFTETS TIDSPERIODE. Den varede fra udkaldelsen af Abraham og til Sina. Der er flg. ligheder mellem Guds fjerde møde med Moses og denne tidsperiode.
  1. På samme måde som Abraham opholdt sig som en fremmed i det lovede land og ikke fik anledning til at etablere sig der, men så frem til det himmelske Jerusalem, fik også Moses besked om at bygge et alter af sten for Herren. På ethvert sted hvor jødefolket ofrede deres offer på dette alter skulle de blive velsignet: 2.Mos. 20.24-26
  2. På samme måde som dette offeralter ikke var noget permanent offersted, men peger fremover mod tabernaklet og de forskellige templer, på samme måde så også Abraham fremover mod det himmelske Jerusalem og tilbedelsen der.
  3. På samme måde som Gud gav en del af sine lover til Abraham, gav han også en del af Moseloven til jødefolket ved sit fjerde møde med Moses: 2.Mos. 21,1-23,20. Som vi før har hævdet flere gange i vore bøger, så hører løftets tidsperiode ind under Guds lovs tidsperiode. Tidsperioden som sådan er betinget, men løfterne i den er ubetinget De gamle rabbinere fra Elia skolen sagde: Verden vil bestå i 6000 år. De første 2000 år vil være kaos. De næste 2000 år vil være lovens tidsperiode. De sidste 2000 år er Messias` hans dage.
Dette er en ret vurdering af de 6000 år fra verdens skabelse og frem til Jesu første komme.
  1. På samme måde som Abraham fik løftet om det lovede land, blev dette løfte gentaget ved Guds fjerde møde med Moses. Gud skulle give jøderne landet efterhånden ikke med det samme: 2.Mos. 23,28-33.
  1. Det femte møde mellem Gud og Moses er beskrevet i 2.Mos. 24,9-32,14. Dette møde peger på LOVENS TIDSPERIODE. Den varede fra Sina og til døberen Johannes. Der er flg. ligheder mellem Guds femte møde med Moses og lovens tidsperiode:
  1. På samme måde som jødefolket vandrede i ørkenen i 40 år, var Moses på bjerget i 40 dage og 40 nætter: 2.Mos. 24,18. Dette er et forbillede på vandringen i ørkenen.
  2. På samme måde som Gud skrev de 10 bud for Moses og gav besked om bygningen af tabernaklet og Guds tjenesten: 2.Mos. 25,1-31,18, fulgte jøderne Guds bud og loven i lovens tidsperiode.
  3. På samme måde som jødefolket var ulydige mod Herren, da Moses var på bjerget og Aron fik lavet guldkalven: 2.Mos, 32,1-14, på samme måde var jødefolket ulydige mod Herren under vandringen i ørkenen i 40 år.
  4. På samme måde som Gud måtte straffe jødefolket ved at tage livet af 2600 mennesker: 2.Mos. 32,26-35., straffede Herren også jødefolket under vandringen i ørkenen, således at alle de som var over 20 år måtte dø i ødemarken med undtagelse af Josva og Kaleb.
  1. Det sjette møde mellem Gud og Moses er beskrevet i 2.Mos. 32,31-33,6. Dette møde peger på FØRSTE DEL AF RIGETS TIDSPERIODE, som blev en afbrudt periode. Denne periode varede fra døberen Johannes og til Paulus. Der er flg. ligheder mellem Guds sjette møde med Moses og første del af rigets tidsperiode.:
  1. På samme måde som Moses ville give sit liv som et stedfortrædende offer for jødefolkets synder: 2.Mos. 32,31-33, gav Jesu sit liv som en forsoning for al verdens synd på Golgata ca. 1500 år senere: Gal. 4,4-5.
  2. På samme måde som Gud ikke kunne modtage Moses tilbud, for han var ikke det perfekte offerlam, godtog Gud det som Jesus gjorde, for han var uden syn.
  3. På samme måde som Moses fik besked fra Gud om at folket var et "hårdnakket folk" og at Gud ikke ville drage sammen med dem i den videre vandring, for han kunne komme til at ødelægge folket: 2.Mos. 33,1-6., på samme måde måtte jøderne forspilde deres mulighed til at få oprettet riget for Israel ved Jesu første komme.
  1. Det syvende møde mellem Gud og Moses er beskrevet i 2.Mos. 33,7-23.Dette møde peger på DEN FRIE NÅDES TIDSPERIODE, som varer fra Paulus` forkyndelse og til Jesu komme for menighederne. Der er flg. ligheder mellem Guds syvende møde med Moses og den frie nådens tidsperiode:
  1. På samme måde som Moses slog et telt op, som han kaldte for sammenkomstens telt, UDENFOR DEN JØDISKE LEJER: 2.Mos. 33,7-10, på samme måde må de som vil høre Herren til i den frie nådens tidsperiode, gå udenfor den jødiske lejer, for at tilbede Herren der. De jødiske ordninger for Gudst tjenesten er tilsidesat i vor tidsperiode. Dette gælder både for jøder og hedninger: Hebr. 13,13.
  2. På samme måde som Gud mødte Moses i sammenkomstens telt, som er et billede på den kristne menighed, og talte "åsyn til åsyn" med Moses: 2,Mos. 33,11, så taler vi også i dag "åsyn til åsyn" med Herren og skuer hans herlighed, dog som i et spejl og i en gåde: 1.Kor. 13,12. 2.Kor. 3,18.
  3. På samme måde som Moses sagde til Gud at jødefolket er Guds folk, så er også den kristne menighed Guds folk sammen med jøderne: 1.Pet. 2,10.
  4. Til trods for at Gud havde sagt til Moses, at han ikke kunne gå med jødefolket længere: 2.Mos. 33,3, så lovede han alligevel Moses at han ville gå med folket: 2.Mos. 33,14-17.  Det er dette som er tilfældet i den frie nådens tidsperiode. Jøderne er sat til side som hovedbærere for Guds planer, og den kristne menighed er kommet ind som en parentes i Guds planer med jøderne. Gud leder den kristne menighed ved Den Hellige Ånd, som er givet i vore hjerter.
  5. På samme måde som Moses fik se Herrens herlighed: 2.Mos. 33,18-23. På samme måde ser vi også i dag dele af Guds herlighed, men som i et spejl, i en gåde, men ved Jesu komme for menigheden, skal vi se ham "åsyn til Åsyn". Da skal vi se ham som han er, for vi skal blive ham lige: 1.Joh. 3,2.
  1. Det ottende møde mellem Gud og Moses er beskrevet i 2.Mos. 34,2-35. Dette møde peger på 1000 ÅRS-RIGET, som var fra Jesu genkomst og til Guds dom over menneskerne efter at 1000 års-riget er slut.
Der er flg. ligheder mellem det ottende møde og 1000 års-riget:
  1. På samme måde som Moses selv udhuggede de to stentavler, som Guds selv indskrev de 10 bud på: 2.Mos. 34,4, så er dette et udtryk for at jøderne vil holde alle Guds bud i 1000 års-riget.
  2. På samme måde som Herren steg ned i skyen og råbte Herrens navn: 2.Mos. 34,5, så skal han være nærværende hos jødefolket i 1000 års-riget.
  3. På samme måde som Herren er barmhjertig og fuld af nåde: 2.Mos. 34,6-7, så vil han også være det for jøderne i 1000 års-riget.
  4. På samme måde som Moses bøjede sig ned og tilbad Herren: 2.Mos.34,8, skal også jødefolket gøre det i 1000 års-riget
  5. På samme måde som Moses havde fundet NÅDE for Herren og bad Herren om at gå med jødefolket: 2.Mos. 34,9, så vil han give jødefolket nåde i 1000 års-riget og gå sammen med jødefolket.
  6. På samme måde som Herren sagde at han ville gøre en pagt med jøderne: 2.Mos. 2,34,10, skal han gøre det i 1000 års-riget. Det er DEN NYE PAGT I JESUS BLOD.
  7. På samme måde som Herren sagde at han ville gøre underfulde ting for jødefolket: 2.Mos. 34,10, vil han også gøre det i 1000 års-riget.
  8. På samme måde som Herren sagde at han ville jage ud indbyggerne i Kanaan: 1.Mos. 34,11, vil han gøre det i 1000 års-riget. Jøderne skal få hele landet som Gud har lovet dem, og de troende hedninger skal bo i dette store område fra Nilen til Eufrat, som Gud har lovet jøderne.
  9. På samme måde som jøderne skulle nedrive folkenes afgudsbilleder: 2.Mos. 34,13, så skal jøderne gøre det endda mere i 1000 års-riget.
  10. På samme måde som jøderne ikke skulle tilbede de fremmede guder, men bare Yahveh : 2.Mos. 34,14-17, skal de tilbede den eneste sande Gud i 1000 års-riget.
  11. På samme måde som jøderne blev bedt om at holde højtiderne: 2.Mos. 34,18-23, skal jøderne holde Guds højtider i 1000 års-riget.
  12. På samme måde som jøderne skulle arbejde i 6 dage og hvile på den 7. Dag: 2.Mos. 34,21, så er den 7, dag et billede på selve 1000 års-riget: Hebr. 4,9.
  13. På samme måde som Moses var 40 dage og 40 nætter hos Herren uden brød: 2.Mos. 34,28, så skal Jesus komme tilbage til jøderne i 1000 års-riget. Da skal han spise brød sammen med dem i Guds rige: Mat. 8,11. Luk. 22,30.
  14. På samme måde som Moses fik til opgave at lære jøderne alle Guds bud: 2.Mos. 34,32, på samme måde vil Jesus gøre det i 1000 års-riget.
  15. På samme måde som huden på Moses ansigt skinnede, da han kom fra Herren, således at han måtte lægge et dække over sit ansigt, når han talte til folket: 2.Mos. 34.29-35, skal Jesus borttage det åndelige dække som ligger over jødefolket og hedningefolkene i dag: Es. 25,6-7.
  16. På samme måde som Moses begyndte at bygge tabernaklet og forberede Guds tjenesten straks efter sin nedstigning fra Gud: 2.Mos. 35-40, skal Jesus gøre det samme når han kommer tilbage: Sak. 6,12-13.
(Se J.R.Churchs artikel: The Sacred Journey of Moses. I Propehcy in The News. November 1996
DE FORSKELLIGE PAGTER I TIDSPERIODERNE.
Enhver tidsperiode er baseret på Guds ord, Guds ordninger og de forskellige pagter som Gud har forordnet for de forskellige perioder. Vi skal i det flg. bare kort opsætte de pagter som Gud har forordnet for tidsperioderne.
  1. Uskyldighedens periode havde Guds pagt med Adam og Eva: 1.Mos. 1,28.
  2. Samvittighedens periode havde Guds pagt med Adam: 1.Mos. 3,14-19.
  3. Perioden for menneskelig styre havde Guds pagt med Noah: 1.Mos. 9,1-17.
  4. Løftets periode havde Guds pagt med Abraham: 1.Mos. 17,1-14.
  5. Lovens periode havde både Guds pagt med Abraham, Sina-pagten: 2.Mos. 20,1-17 og Palæstina eller Land pagten: 5.Mos. 28-30.
  6. Perioden for rigets nærhed havde både Guds pagt med Abraham, Sina-pagten, Land pagten og Den nye pagt i Jesu blod: Mat. 28,27-28.
  7. Den frie nådens periode har den nye pagt i Jesu blod.
  8. 1000 års-riget skal have både Guds pagt med Jerusalem: Ezek.16,8, Abraham-pagten, dele af Sina-pagten, Land-pagten, Guds pagt med David: 2.Sam. 7,8-17, og den nye pagt i Jesu blod.
ENHVER TIDSHUSHOLDNING ENDER MED, FRAFALD OG GUDS DOM.
Hensigten med de forskellige tidshusholdninger er at Gud vil prøve menneskerne med hensyn til periodernes egenart. Han vil frelse menneskerne ind i sit rige. Det viser sig imidlertid at verden og store dele af menneskeheden er i det onde. Store dele af menneskerne forfejler deres mål og går fortabt for Guds rige. Enhver tidsperiode ender derfor med et STORT FRAFALD og GUDS DOM. Gud må rense verden for de ugudelige elementer, således at der kan blive gode åndelige vilkår for de mennesker som skal leve i den næste tidshusholdning. Vi har flg. domsakter i forbindelse med tidshusholdningerne:
  1. Uskyldighedens tidsperiode endte med UDDRIVELSEN FRA EDENS HAVE 1.Mos. 3,24.
  2. Samvittighedens tidsperiode endte MED SYNDFLODEN. I denne døde alle mennesker med undtagelse af 8 personer: 1.Mos. 6,17.
  3. Tidsperioden for menneskelig styre og autoritet endte MED BABELS FORVIRRING og ADSPREDELSEN AF FOLKESLAGENE: 1.Mos. 11,8.
  4. Løftets tidsperiode endte med GUDS DOM OVER STORE DELE AF JØDERNE I ØRKENEN.
  5. Lovens tidsperiode endte med romernes ØDELÆGGELSE AF JERUSALEM og JØDERNES BORTFØRELSE TIL ALLE VERDENS LANDE: Luk. 21,24.
  6. Tidsperioden for  rigets  nærhed endte med at Gud lagde et ÅNDELIGT DÆKKE OVER JØDEFOLKET, således at store dele af folket ikke forstod at Jesus fra Nazaret var deres Messias, og således blev  riget for Israel  udsat indtil Jesu genkomst: Mat. 23,37-39.
  7. Den frie nådens tidsperiode skal ende med den kristne menigheds bortrykkelse og GUDS DOM OVER ALLE VERDENS NATIONER I TRÆNGSELSTIDEN PÅ 7 ÅR: Mat. 24,21-22. Åb. 6,15-17.
  8. 1000 ÅRS-RIGETS PERIODE SKAL OGSÅ ENDE MED DOM, for det er heller ingen perfekt tidsperiode. Store dele af menneskerne vil, efter som tiden går, tage afstand fra Messias og hans styre. De vil orientere sig mod deres egen syndige natur, og de ønsker at gøre oprør mod Jesu styre. Af den grund bliver Satan løsladt fra sit fængsel, og de mennesker som ønsker at følge ham, skal gå sammen med ham til angreb på Jerusalem. Gud dømmer dem ved at lade SIN ILD FALDE NED OVER DEM FRA HIMMELEN. "Og når de 1000 år er til ende, skal Satan løslades fra sit fængsel. Og han skal gå ud og forføre de folk som bor ved jordens 4 hjørner (de bor over hele jorden), Gog og Magog.  (her er Gog og Magog ikke beskrivelser af bestemte folkeslag  som nævnt hos Esekiel 38-39,16 , men det er en beskrivelse af alle jordens folkeslag)  for at samle dem til strid, og deres tal er som havets sand. Og de drog op over den vide jord (landets højslette) og krigs-besætte den helliges lejer og den elskede stad (Jerusalem). Og Ild faldt ned fra himmelen og fortærede dem." Åb. 20,7-9.
RENSELSESDÅBEN FOR JØDERNE.
Denne dåb blev foretaget på voksne personer i det jødiske samfund. Den blev fortaget ved fuld neddykning i vandet. Denne dåb var forordnet i Moseloven, men den kunne IKKE BORTTAGE SYNDEN, men den kunne sammen med en lang række andre forordninger lægge et dække over synden, således at den ikke blev tilregnet jøderne. Sammen med de forskellige ofringer førte denne dåb til en ydre renhed, således at jøderne kunne deltage i Guds tjenesten. "for dette er et billede på den nuværende tid, og svarende til dette bæres da frem både GAVER og SLAGTOFFER, som dog ikke magter at gøre dem fuldkomne efter samvittigheden, som udførte tjenesten, men som bare sammen med MAD og DRIKKE og alle slags TVÆTNINGER (forskellige typer dåb), er KØDELIGE FORSKRIFTER (som ang. legemet), pålagt indtil tiden kom til at sætte alt i rette skik. Hebr. 9,9-10
PROSELYTDÅBEN FOR HEDNINGERNE. Denne dåb blev praktiseret af hedningerne, som ønskede at tilslutte sig jødedommen. Den blev foretaget på både BØRN, kvinder og mænd. Ifm. denne dåb blev der krævet af mændene at de skulle være omskåret og at de skulle deltage i ofringerne. Af kvinderne blev der krævet at de skulle deltage i ofring. Denne dåb blev foretaget ved fuld neddykning i vand. Vi kender også denne dåb fra Qumran - sekten. Det gjaldt både BØRN, kvinder og mænd som ønskede at slutte sig til dette samfund Det er ikke rigtigt det som bliver hævdet, at barnedåben har sit udgangspunkt i hedensk religion, og at den først blev praktiseret i 200 tallet efter Kristus. JØDEDOMMEN KENDTE GODT TIL BARNEDÅBEN, og den blev praktiseret flere hundrede år før Kristus. Som mine læsere sikkert kender til ,er jeg ikke imod barnedåben som ordning, men jeg er meget imod den praksis som de katolske og lutherske kirker har og al den forvirrende og urigtige teologi som bliver præsenteret ifm. barnedåben. Hvad som gælder voksendåben eller troendes dåb, så er den 100 procent rigtig. Dette behøver imidlertid ikke at udelukke at barnedåben kan være rigtig som ordning. Al dåb bør være fuld neddykning i vandet. (Se min bog: Jødernes Konge, bind 3, kap: Barnedåben.)
JOHANNESDÅBEN.
Johannes dåb var en omvendelses dåb til syndernes forladelse. Den førte til syndernes forladelse efter at omvendelsen havde fundet sted: Mat. 3,11. Mar. 1,4.Denne dåb var for alle som ønskede at blive medlemmer af Riget for Israel, som var nær på Johannes` tid. Mange af jøderne reagerede positivt på Johannes` forkyndelse og blev døbt. Man regner med at ca. 900000 jøder modtog dåben og fik dermed mulighed til at arve  Riget for Israel : Mat. 1,5-6. De religiøse ledere i Israel reagerede negativt på Johannes` forkyndelse og dåb, for de mente at jødefolket ikke behøvede denne dåb, da de allerede på forhånd var Guds børn: Luk. 7,29-30.En del af farisæerne og sadduseerne ønskede at lade sig døbe, men Johannes afviste dem, for deres liv var ikke i samsvar med en sand omvendelse: Mat. 1,7-8. Det var Gud som havde givet Johannes besked om at døbe. Johannes skulle BEREDE HERREN ET VELSKIKKET FOLK, og det skete ved forkyndelsen og ved dåben: Joh. 1,33. Vi kender ikke til det eksakte dåbs formular i denne dåb, men vi ved fra et udsagn af Paulus at dåbs kandidaterne blev døbt TIL JESU NAVN. "Da sagde Paulus: Johannes, han døbte omvendelses dåb, idet han sagde til folket at de skulle TRO PÅ DEN SOM KOMMER EFTER HAM, DET ER JESUS." Ap. Gr. 19,4.
Det er nogen som hævder at der er modsætning mellem at døbe til Faderens, Sønnens og Den Hellige Ånds navn  og det at døbe til Jesu navn . De hævder at det første udsagn kom ind i den kristne lære ca. 100 år efter Kristus, og at det er en forvrængning af den oprindelige dåb, som skal være til Jesu navn.
Jeg ser det således at der er ingen modsætninger mellem de to dåbs formularer:
  1. At blive døbt Faderens, Sønnens og Den Hellige Ånds navn.
  2. At blive døbt til Jesu navn.
Det første formular er et DIREKTE SITAT fra Mat. 28,30, medens det andet udtryk er en BESKRIVELSE af at menneskerne blev døbt til Jesu navn. I tillæg til dåben måtte folket BEKENDE SINE SYNDER.
Som vi har skrevet før, så mente den jødiske historieskriver og rabbiner Josefus, at omvendelsen førte til sjælens renselse.  Dåben derimod førte til en ydre renselse af mennesket.   Begge renselse var nødvendige for frelsen.  Dette er KORREKT VUDERING af Johannes dåben . Hebr. 10,22 siger også at frelsen angår både sjælen og legemet. Begge må renses. "så lad os træde frem med sanddru hjerte i troens fulde vished, renset på HJERTERNE fra en ond samvittighed og tvættede på LEGEMET med rent vand (Den Hellige Ånd)." Johannes dåben førte til genfødelsen af mennesket både på grund af troen på Jesus og omvendelsen lagt til grund for dåben.  Desuden blev jøderne døbt til Jesu navn  eller til den Treenige Guds Navn. Johannes dåben gjaldt for voksne personer, for jøderne måtte forlade deres synder ifm. dåben. Dette kan børn ikke gøre i den udstrækning som voksne kan gøre det. Dåben foregik hvor der var meget vand, for dåben var ned dyrkelsen af legemet. Det burde enhver dåb være: Joh. 3,23 Rindende vand blev anset som det bedste dåbs vand. Symbolikken her var at vandet skulle føre synderne med sig..Til slut gør vi opmærksom på at det var jøderne selv som forestod dåben. De døbte sig selv under i vandet. Dette skulle vise at dåben var en frivillig sag fra deres side. Dette burde også ske i dag ved voksendåb.
"AT BLIVE FØDT AF VAND OG ÅND".
Til trods for at Johannes af Gud var blevet pålagt at døbe jøderne, så vidste han at dåben i sig selv ikke kunne frelse et menneske. Det var bare Gud som kunne gøre det. Den som ikke blev født på ny (ovenfra) , kunne hverken se eller komme ind i Guds rige: Joh. 3,3 & 5.Udtrykket "at blive født af vand", betyder ikke at der er genfødelse i vandet. Det er et jødisk udtryk for "AT BLIVE FØDT SOM BARN". Det vand som der her er tale om er fostervandet, som omhylder barnet i mors liv. Når et barn bliver født, bliver det derfor født ud af (gr.eks) dette vand og ind i verden. Sammenhængen som dette Bibel-vers står i, viser også at der her  ikke  er tale om dåbens vand. For det første var Nikodemus ukendt med DEN NYE FØDSEL. Han gav udtryk for om det var mulig at et menneske kunne komme ind i mors liv og blive fødet igen : Joh. 3,4. For det andet sagde Jesu at det som er født af mennesker, forbliver at være menneske, men det som er født af Ånden, er ånd: Joh. 3,6. Dette betyder at den som vil arve Guds rige, må have TO FØDSELER. Det er den legemlige fødsel. Den giver ikke del i Guds rige. Den anden fødsel derimod, som er den åndelige fødsel, giver del i Guds rige. Professor Hugo Odeberg er en af de få som er opmærksom på dette forhold. Han skriver om dette i sin bog: The Fourth Gospel, s. 68-71. Jeg skal citere lidt fra bogen: ".., ligesom en må blive født som en fysisk organisme, for at kunne komme ind i den fysiske verden, så må en blive født som en åndelig organisme, for at komme ind i den åndelige verden..."".., dobbeltheden kan blive defineret således: Der er to stadier af indgang ind i Guds rige , eller at have evigt liv. Det første stadium er det som bliver opnået i det jordiske liv. Det andet er det som bliver opnået i livet efter dette..." JOHANNES DØBTE JESUS. Jesus ønskede at blive døbt med Johannes dåben. Johannes nægtede ham først dette, for han vidste at Jesus skulle døbe med Den Hellige Ånds dåb, og den var OVERORDNET Johannes dåben: Mat. 3,11.Efter at Johannes først havde nægtet at døbe Jesus, gav han efter og døbte ham med den dåb som han udførte. Jesus behøvede ikke denne dåb for sin egen skyld, for han var uden synd. Ved denne dåb identificerede Jesus sig med jøderne og med hele verden og tog på sig al synd: Mat. 3,13-15.
APOSTLENES DÅB.
Vi ved ikke så meget om denne dåb. Den var sandsynligvis lig med Johannes dåben når det gjaldt de krav som blev stillet jøderne og selve dåbs formuleret. Jesus døbte ikke selv, men det var apostlene som døbte: Joh. 3,22. 4,2. Eftersom tiden gik, aftog Johannes dåben, og apostlene overtog den tjeneste som Johannes havde haft. Efter at Johannes var kastet i fængselet, så ophørte denne dåb. Johannes var indforstået . Han vidste at hans tjenestetid var begrænset, og at han var forløberen for Messias og  Riget for Israel . "Der blev uenighed mellem Johannes disciple og en jøde om renselsen (den jødiske dåb), og de kom til Johannes og sagde til ham: Rabbi ! han som var hos dig på den anden side af Jordan, han som du har givet vidnesbyrd, se, han døber, og ALLE KOMMER TIL HAM. Johannes svarede og sagde: Et menneske kan ikke få noget uden det er givet ham fra himmelen. I er selv mine vindere at jeg sagde: Jer er ikke Messias, men: JEG ER UDSENDT FORAN HAM. Joh. 3,25-28