Målet helliger midlet - eller hvad?

Af Ann-Cathrin Jacobsen
Fredag 12. Marts 1999

"Murbrudsbøder" og "genskaber af farbare veje" (Esajas 58,12)

Dette skriftsted kom til mig under bøn. Og da jeg bad ind i det og takkede Jesus for, at han er den, der bygger de faldne mure op og genskaber farbare veje, vældede inspirationen til denne tekst frem. Jeg er nu flere gange blevet opfordret til at mangfoldiggøre den på tryk, for at andre kan få glæde af den, så derfor hermed?

MÅLET HELLIGER MIDLET - ELLER HVAD?

Var det ikke også det motto korsridderne brugte, da de slagtede mennesker i kristendommens navn? Og var det ikke også det motto, nazisterne brugte?!? Det var i hvert fald det motto, en lærer brugte for at anskueliggøre, hvordan så mange mennesker kunne blive forført af nazismen.

Det kræver rygrad at sætte sin fod ned og sige nej. Slagter vi i dag mennesker for visionen eller i den gode sags tjeneste? Svaret er desværre ja - visionen er ofte det vigtigste - og så må mennesker indordne sig - hugge en hæl og klippe en tå, så de passer ind - eller de må falde fra - "de frafaldne", "de oprørske", "de svage", "de lidet troende" - eller måske dem, som bare ikke kunne finde hverken Gud eller sig selv i systemet.

Skulle visionen ikke langt hellere være at værne om og værdsætte det enkelte menneske. Og frem for at bruge - "misbruge" - mennesker i "sagens tjeneste" skulle vi ikke hellere hjælpe hinanden med at fremelske de egenskaber, som Gud har lagt ned i den enkelte - hjælpe til at bringe lægedom til den enkelte og til at nå ind i centrum af Guds planer for hvert enkelt menneske?

HVAD TROR DU PÅ?

"Du må ofre dig - ofre alt - i sagens tjeneste! - Gud velsigner kun dig, for at du skal velsigne din menighed!" eller: "Gud er mere interesseret i dig end i din tjeneste!" Hvad tror du Guds tanker er?

Jeg er selv nået frem til efter en langvarig proces at tro på, at Gud er mere interesseret i mig end i min tjeneste. Gud ønsker at være min far - at elske mig og favne mig og læge mig i dybet - og forme og danne mig til det menneske, Han har skabt mig til at være - det menneske, som Han havde tænkt, jeg skulle være - inden denne verdens ondskab, min egen og andres synd ødelagde og deformerede mig.

Om jeg så aldrig løftede en finger for Ham, ville Han stadig elske mig. Og hvis Gud taler til mig om at være stille - til bare at sidde for Hans fødder og modtage fra Ham - ja, så er det den bedste "gerning", jeg kan gøre lige nu. Men heldigvis ønsker Han også at bruge mig til at bringe velsignelse ind i andre menneskers liv. Og jeg glæder mig til at komme ind i fylden af Guds planer for mig.

Ja, Gud ønsker at bruge os - men Han ser altid til hjertet - til hjertets skjulte motiver. Og vi er hver især skyldige at lade Helligånden ransage vore hjerter for de skjulte motiver. Er dit hjertes skjulte motiver at prøve at behage Gud og fortjene dig til Hans kærlighed? Er det at behage og føje andre mennesker? Gør du, det du gør for at blive set? Tror du, at du kun er noget værd, når du giver - og derfor giver du!? Tror du, at du ikke er noget værd - og at andre bliver skuffede og vrede på dig, når du siger nej - og derfor siger du altid ja!? Tror du, at din værdi bliver målt efter, hvad du gør - hvor meget du udretter - og derfor gør en masse?

Hjertets skjulte motiver kan være så mange og så underfundige. Men det er kun ét hjertes motiv, som tæller for Gud - det er det hjerte som handler ud af kærlighed til Gud og dernæst til mennesker. Det hjerte, som Gud har renset, helet og lægt og fyldt med Hans nåde og kærlighed, og som derfor flyder over af taknemmelighed og kærlighed til Gud - og kærlighed og medfølelse over for andre mennesker.

Vi kan ofte blive snydt og tro, at vi handler ud fra de bedste og reneste motiver, men hvis vi lader Helligånden ransage os, vil vi få øje på de skjulte motiver, som styrer os. Derved åbner vi døren, for at Gud kan komme til at læge og befri os og drage os stadig tættere til sit hjerte og åbne vore ører mere og mere for Hans stemme, tanker og planer. Gud er mere interesseret i dig - i det enkelte menneske - end i alverdens fine visioner og bygningsværker!

VISIONENS OFFER

Hvad ofrer du for visionen og i den gode sags tjeneste? Din sandfærdighed? Du begynder måske at omgå sandheden - lidt "hvide løgne" - lidt talen udenom - lidt manipulation af sandheden og af mennesker. Ofrer du din egen rene uplettede samvittighed? Ofrer du andre menneskers rene samvittighed? Bliver du en VIP - very important person - der knap nok har tid til andre mennesker, fordi du har så travlt? Ofrer du for meget af din egen stille tid ind for Gud? Bliver din tjeneste en afgud for dig? - Den optager dig måske mere, end du er optaget af Gud og af sandheden og retledelsen fra Ham? Du søger måske din identitet i tjenesten og føler dig værdiløs uden den?

Du ofrer måske din egen sjælefred - din hvilen og væren i Gud? Du ofrer måske andre menneskers sjælefred - deres hvilen og væren i Gud? Du berøver dem måske uden at ville det en chance for at opleve Guds nåde til fulde? - Frelst af nåde og ikke af gerninger. Lader du Gud virke igennem dig, eller stræber du i egen kraft?

Bliver visionen en afgud for dig? Ofrer du al din tid på den? - måske alle dine penge? Ofrer du din familie? Andre mennesker? - dig selv? Gud ønsker ingen ofre, men at vi er lydhøre og lydige over for Ham. "mon Herren har lige så meget behag i brændofre og slagtofre som i lydighed mod Herrens røst? Nej, at adlyde er mere værd end slagtoffer, og at være lydhør er mere værd en vædderfedt." (1. Samuel 15,22). Han vil, at vi skal være Jesu efterfølgere i ord, gerning og væsen.

Gud har ikke kaldet os til hektisk aktivisme, hvor vi løber foran Ham, men til at vandre med Ham. Er du så travlt optaget af at tjene Jesus, at Jesus ikke kan komme til at tjene dig? Er du for meget Martha og for lidt Maria? Hvad har du at give, hvis ikke Gud først har givet til dig? Jeg kan ikke lade være med at tænke på et citat fra Rick Joyners "Den sidste prøve", hvor Herren siger til ham:

"Mange gør mange gode gerninger, men få gør det, jeg har kaldet dem til."

Du som ofrer alt for visionen, husk på at Guds bud er aldrig byrdefulde - og at Han vil lydighed over for Ham - ikke slagtoffer! Og frem for alt vil Han give dig og fylde dig med sin kærlighed, nåde og fred. Tag dig tid til at tage imod Hans kærlighed. Hvil i Ham . Lev i Ham.

"Bliv i mig, så lever jeg i jer! En gren kan ikke bære frugt, hvis ikke den henter sin kraft fra træet; I kan heller ikke bære frugt, hvis ikke I henter jeres kraft fra mig." (Joh. 15,4 Bogen)

"Kom til mig, alle I, som er trætte og overbebyrdede - og jeg vil give jer hvile. Tag imod det åg, som jeg lægger på jer, og lad jer belære af mig, for jeg er mild og ydmyg. Så vil I falde til ro. For mit åg er en hjælp, og min byrde er let." (Matt. 11,28-30 Bogen)