GUDS PLANER: referat 1.

                                (Kristen Bokproduksjon Oskar Edin Indergaard 6630 Tingvoll.)

                                         "Guds planer med Israel og den kristne menighed"

                                 Resumeet er skrevet av Egon Ladegaard Kristensen, Danmark.

 

     1.  Indhold til enfoldige og vise.

     2.  Kundskab om jødedommen og bibelsk fortolkning. Del 1-2. s.45

3. Jødisk og kristent syn på forholdet mellem Faderen, Sønnen og Den Hellige Ånd. s.91
4. "Fadervor" er en jødisk bøn. 123.
5. Kristen-ledere og missionsbefalingen. 131.
6. Jesus og Paulus. 133
7. Israels lidelser. 137
8. Guds planer med Israel og hedningerne modstand mod Guds planer. 141
9. Kampen mellem Israel og "palæsten-araberne" 157
10. Norske medie må bede Israel om tilgivelse. 161
11. Intifadaen, Palæstina, Muren og Irak. 165
12. Støt staten Israel. 169
13. Israel har ret til at forsvare sig. 173
14. En kritisk vurdering af Jostein Gaarder kronik: Guds udvalgte folk. 177
15. Kærlighed til Israel og jøderne. 183
16. Kan vi bruge Bibelen til Israel-debatten? 185
17. Jesus fra Nazaret er jødernes Messias. 187
18. Teologerne og Guds løfter til Israel. 191
19. Svar til Rolf G. Heitmann. 195
20. Den nye pagt i Jesu blod. 199
21. De to evangelier i Det nye Testamente. 207
22. Den messianske jødedom og den paulinske kristendom. 215
23. De to budskaber fra Guds trone efter Golgata. 225
24. Israel og den kristne menighed. 255
25. Paulus hans forkyndelse i Apostlenes Gerninger og i brevene. 288
26. Forkert teologi. 303
27. Et opgør med luthersk og reformert teologi. 307
28. Det er Åge Åleskjær som har ret. 311
29. Forholdet mellem loven og nåden. 315
30. Guds nåde og Guds lov. 321
31. Prof. Lei v Aalens syn på dåben. 327
32. Kirkens syndsbekendelse er ikke korrekt. Del 1. 329
33. Kirkens syndsbekjennelse er ikke korrekt.Del 2.333.
34. Syndsbekendelsen og vor næste. 337
35. Forslag til en ny og bedre syndsbekendelse. 341
36. Der er to retfærdighedsbegreber beskrevet i Rom.2-3. 343
37. Abrahams åndelige betydning i frelseshistorien. 349
38. Det nye og det gamle liv. 359
39. Lovens betydning og funktion. 363
40. Den rette fortolkning af brevet til Romerne 11,16-27. 379
41. "Himlenes rige" er ikke det samme som "Guds himmel" 387
42. 2007 kan blive et vigtigt år i bibelsk profeti. 397
43. Tiden for Jesu genkomst og endens tid. 407
44. "Den nye himmel og den nye jord" er ikke det samme som "Guds himmel" 419.

 

   Kundskab om jødedommen og Bibelsk fortolkning. Del 1. s.31

   Når Paulus skrev i 1.Kol.3,12 at de kristne skal bygge på grundvolden, som er Jesus, med guld, sølv og kostelige stene og ikke med træ, hø og strå, så brugte han billeder eller symboler. Disse gav udtryk for åndelige realiteter. De tre første billeder går på den paulinske lære. De tre sidste billeder går på den loviske jødedom.

s.43 Jesus vil komme tilbage fra sit ufrivillige ophold i himmelen. Han har ikke noget imod at være i himmelen, men han længes efter at hans folk, jøderne, skal bede ham om at komme tilbage. Først for at frelse dem og senere for at oprette Riget for dem. Han kommer når tiden er inde til det.

s.79 Både den katolske og den protestantiske kirke har fortsat ukorrekte billeder af Gud og af Loven.

Der er ingen uoverensstemmelse mellem Guds lov og nåden. De omhandler forskellige sider ved Guds forhold til menneskeene. De står ikke i modsætning til hverandre, men de udfylder hverandre. Guds lov kan ikke frelse et menneske, men det kan Guds nåde. Disse to begreber er komplementære

Det vil sige at de udfylder hverandre.

   Vore Bibler og Bibelkommentarer må underlægges en GEDIGEN REVISION.

   Dette gælder også det græske ord "eretz" og "ge", som er brugt i vore Bibler: Det første ord er hebraisk, og det andet ord er græsk. Begge ord betyder LANDET og JORDEN.

s.80 Es.13,11. Den sammenhæng, hvori ordet står, viser at dette ikke gælder "jorden", men det gælder "landet Israel" (hebr.ha.eretz.) Mange teologer og Bibel-oversættere har ment at Gud ikke længere handler med jøderne. De løfter som de har fået af Gud, skal ikke blive realiseret for Israel og jøderne, men de er overtaget af kirken. Dette er udtryk for den STØRSTE HOVMODIGHED, som Gud kommer til at straffe en dag.

s. 81 "Salige er de sagtmodige" (det kan også oversættes med "gavmilde"). For de skal arve JORDEN: Mat.5,5. Det er ikke "jorden" disse skal arve, men det er "landet Israel".

   Vestens teologi har næsten ingen forståelse for Guds planer med og løfterne til Israel, for den har tolket disse til at gælde kirken. Mat.5,13: De messianske jøder var ikke "jordens salt"men de var det åndelige salt i landet Israel. Der er ikke tale om kirken her, men der er tale om de messianske jøder i Israel på Jesu tid. Mat.6,10: Det er ikke på jorden at Guds vilje skal ske, men det er i Israel. Når Guds vilje er etableret i Israel, skal den etableres ud over hele jorden.

s.82 Vi har stjålet "Fadervor" fra jøderne. (Se min bog Mattæus Evangelium. Jesu Liv og Lære, kap. Fadervor er en jødisk bøn)

   Mat.16,19: Disse nøgler skal ikke bruges på jorden, men de skal bruges i Israel. Israel er udgangspunktet for Guds planer med hele verden, men først må Guds planer blive etableret i Israel- der er overensstemmelse mellem Guds ord og det ord som apostlene lærte. Derfor kunne de også binde det som var i himmelen.

   Det er ikke alle jordens stammer som skal jamre sig, når Jesus kommer tilbage, men det er alle slægterne eller stammerne i Israel: Dan.7,13 og Sak.12,10-14.

   Hvad der gælder Ap. Gerninger, så angår kap.1-12 jøderne og kap.13-28 hedningerne.

s.83 Den reformerte kirke har voksendåb. Den mener at dåben ikke er genfødelse. Den er et gensvar fra den enkelte om at man er blevet et Guds barn, eller den er en pagt mellem Gud og den enkelte. 1.Pet.3,21. I stedet for at samle Guds folk, har vanddåben været med til at splitte de troende i den grad at de ikke har kunnet have åndeligt fællesskab med hverandre. Hos jøderne blev dåben ikke set på som et middel til genfødelse. Den var et ydre middel til at blive renset fra hedenskabet.

   Paulus døbte også jøderne i den første tid af sin virksomhed, men da han kom til Korinth i år 51 e. Messias fik han besked fra Gud om at han ikke skulle døbe mere. Gud havde ikke udsendt ham for at døbe, men for at forkynde Krist- kors, som er forsoningen: 1.Kor.1.17-18.

   Derfor hører vanddåben ikke med i indeværende tidsperiode som er den frie nådens tid. Vi er frelst af nåde ved  tro uden gerninger. Vanddåben bliver betragtet som en gerning Ef.2,8-9.

   Vanddåben hører med til de mange FORBILLEDER på Jesus som skulle komme og borttage synden ved sit offer. Når selve BILLEDET var kommet, behøves vanddåben ikke længere-men den gælder fortsat for Rigets periode, for den er bundet til jødedommen på en speciel måde

   Desuden er Rigets tid en helt anden tidsperiode end den kristne menigheds tidsperiode.

   Hvad kan jødedommen lære os om vanddåben?

   a. Den har ingen ting med GENFØDELSEN at gøre, således som dele af den kristne kirke lærer.

   b. Den har ingen ting med DØD, BEGRAVELSE og OPSTANDELSE at gøre, således som den kristne kirke lærer.

100. Det gamle menneske eller syndelegemet dør ikke i vanddåben. Den dør derimod ved den nye fødsel. Ifølge Jødedommen har vanddåben med RENSELSE at gøre.

   Skriftestederne i Rom.6,3-4 og brevet til Kol.2,11-12 har ingen ting med vanddåben at gøre. De beskriver GENFØDSELEN.

   Da Paulus skrev brevet til Efeserne, at der blot var en DÅB: Ef.4,5, da tænkte han ikke på vanddåben, men han tænkte på genfødelsens dåb.

   Det som sker med os når vi bliver frelst, er at Den Hellige Ånd med DET SAMME døber os ind i det kristne legeme: 1.Kor.12,13. Vi bliver samtidig sat ind i himmelen sammen med Jesus: Ef.1,3 og 2,6. Vi behøver ikke noget tillæg i form af vanddåb, for at blive frelst.

   Der er 3 faser i menneskers omvendelse, og de sker samtidig.

      a. Genfødelsen  b. Indsættelse i det kristne legeme.  c. Indsættelse i himmelen.

s. 85 Peters breve hører med til de jødiske Skrifter, og indholdet i dem angår den messianske menighed og ikke kirken.

   Vi må være forsigtige når vi skal bruge tekster, som er skrevet til den messianske menighed, på den kristne forsamling. Der er store muligheder for at vi tager fejl., når vi gør det.

s. 103 Illustreret Bibelleksikon nr.7 s.91 opsummerer den athanasianske trosbekendelse på flg., måde: Der er en Gud i tre personer og tre personer i en Gud, nemlig Faderen, Søn og Hellig Ånd. Alle tre har samme herlighed, evige majestæt, er uskabte, umålelige, evige, almægtige, guddommelige, herskende. Sønnen er født af Faderen. Helligånden er udgået fra Faderen og Sønnen. Men her er ikke noget før eller senere, eller større eller mindre. Alle tre personer er sammen med hverandre lige evige og lige store. Derfor skal trefoldigheden æres i enhed og enheden i trefoldigheden. Vedtaget år 381 på kirkemødet i Konstantinopel.

s. 106 På samme måde som der er en åndelig enhed mellem Faderen og Sønnen, er der også en åndelig enhed (hebr.echad) mellem de messianske jøder og Jesus: Joh.17,20-21 og 14,9.

   Det betyder at der er en åndelig enhed mellem Faderen og Sønnen. De er af den samme Gud-dommerlige natur, men de har hver deres åndelige skikkelse.

s. 117 Når et menneske bliver genfødt, kan det tænke og vurdere i forhold til Gud-eller evighedsdimensionen: Vi forstår en del, men der er mange ting og forhold vi ikke forstår. Det kan vi lade ligge indtil Den Hellige Ånd viser os det - vi kan forkynde det vi ikke forstår. Troen vil fatte det, selv om det er skjult for vor intellekt.

s.121 Den kristne kirke har anerkendt Jesus fra Nazaret som verden frelser, men store dele af den har ikke anerkendt Jesus som jødernes Messias, for den har ment og mener fortsat, at kirken har overtaget jødernes løfter og opgaver. "1000 års-riget" er blevet erstattet af kirkens tid. Den hævder at vi lever i "1000 års-riget" nu.

   Alt dette er indbefattet i det u-bibelske begreb som går under benævnelsen "erstatningsteologien". Den er ikke fra Gud, men den er fra satan som er denne tidsalders gud og fyrste. Vi hører ikke til ham, for han står ikke i sandheden. Når han taler, taler han løgn, for han er løgnens fader men han har desværre mange tilhængere.

   Jøderne er Guds udvalgte på en speciel måde: Rom.11,29.Det vil ske alt det som Gl. Testamente siger om dette.

s. 128 Der var TO TYPER MENIGHEDER som troede på Jesus, og det var:

      a. De messianske menigheder, som bestod af jøder og proselytter. De blev betjent af apostlene

      b. De paulinske menigheder, som betod både af jøder og hedninger. De blev betjent af Paulus og hans medarbejdere.

 

       7.bøn i Fadervor er en bøn om at Gud må bevare fra "det onde" eller fra "den Onde".

   Dette er også en bøn som angår jøderne i den store trængsel. Vi ved at jøderne desværre skal indgå en pagt med Antikrist i begyndelsen af trængselstiden på 7 år: Dan.9,27.

   Dette er det VIRKELIGE STORE FRAFALD, som Bibelen omtaler.

   Jeg har ikke sagt at vi ikke kan bruge "Fadervor" i vore bønner i dag men det kan være af stor betydning at se og forstå hvad vi beder om, når vi beder denne bøn.

   Jøderne skal gøre en aftale med Antikrist, som de tror er jøderne Messias. Det er dette frafald som bliver omtalt i 2.Tess.2,3-4, hvor der står: Lad ingen dåre jer på nogen måde, for først må frafaldet (gr.apostasia) eller "afgangen", (som er det samme som "bortrykkelsen") komme og syndens menneske (Antikrist) åbenbares. Han som står imod og ophøjer sig overalt som kaldes gud eller helligdom, så han sætter sig i Guds tempel (i Jerusalem) og giver sig selv ud for at være Gud.

   Ordet "apostasia" er oversat med "afgang" i alle Bibeludgaver frem til 1611. Da blev oversættelsen forandret til "frafaldet".

s. 131 Da Jesus kom første gang, kom han ikke med tilbudet om oprettelsen af den kristne menighed, men han kom med tilbudet om oprettelsen af "Riget for Israel". Da jøderne som folk og nation ikke ville tage imod dette tilbud, oprejste Gud Paulus. Han havde sit budskab fra den opstandne Jesus, men nu gjald forkyndelsen ikke længere "Riget for Israel", men den gjaldt udtagelsen af den kristne menighed. Det er Paulus` forkyndelse som gælder i vor tidshusholdning.

   Når vi analyserer Jesus forkyndelse, så er den knyttet både til lov og til nåde. Han stillede krav til jøderne, for at de kunne komme ind i "Riget for Israel". Nogle krav var at de måtte sælge alt det de ejede og dele med andre, at de måtte holde loven, at de måtte tilgive hverandre, for selv at få tilgivelse, at de måtte bekende deres synder, for selv at få syndernes forladelse, og at de måtte holde budene, for at få del i Guds rige.

   Disse krav genfinder vi ikke i Paulus` forkyndelse. I hans forkyndelse er vi frelst af nåde ved tro uden gerninger. Ef.2,8-9.

s.133 De fleste tror og lærer at da Jesus kom, så kom han med tilbudet om oprettelsen af kirken. Dette er MEGET GALT og FATALT. Han kom med tilbudet omoprettelsen af "Riget for Israel": Ap.gr.1,6. Mange troende vil sige at dette er ret, men i deres brug af N.T., viser de samme mennesker at de alligevel ikke har forstået dette, i og med at de inkluderer de jødiske Skrifter i den kristne menigheds lære.

s.135 "Erstatningsteologien" ligger som en FORBANDELSE, over både store dele af kristenfolket og de kristne forsamlinger. Vi må lære os at fordele Guds ord på en ret måde: 2.Tim.2,15.

s. 138 Vi skal arbejde for fred, men vi må arbejde på et RIGTIGT GRUNDLAG. I dette arbejde har teologerne et stort ansvar. De skal give de rigtige præmisser og den rigtige forståelse af Guds ord. De skal være folkets åndelige ledere. De skal vejlede politikerne således at de gør de rigtige valg i denne konflikt, det kan jeg ikke se at de gør. (Der findes naturligvis undtagelser).

s. 142 Gud ønsker at komme i kontakt med alle mennesker. Alle mennesker har en længsel mod Gud i sit hjerte. Augustin udtrykte det på flg., måde: Menneskehjertet er urolig indtil det finder hvile i Gud.

   Jeg fik møde denne person den 7/12. 67. Da blev jeg frelst, og jeg har siden levet i en vidunderlig kontakt med Jesus, som er både Gud og menneske i en og samme person. Paulus kaldte ham "MENNESKET KRISTUS JESUS": 1.Tim.2,5. Jo mere du tager tid til at være sammen med ham, jo mere vil han åbenbare sig selv. Det sker gennem bøn, Bibellæsning og samfund med andre troende.

   Mange troende prioriterer galt. De sætter alt for lidt tid til dette. Barnekåret har en altid, men voksen bliver en ikke.

   SKABERVÆRKET: universet indeholder milliarder af galakser, ordet betyder "en vej af mælk".

I vor galakse er der 400 milliarder stjerner. I det synlige univers er der 50 milliarder galakser. Der er flere stjerner i universet end der er sandkorn på alle verdens strander.

s. 145 1.Mos.16,12. Es.19,42. Der har hele tiden været store uoverensstemmelser mellem jøderne og araberne. Dette vil ikke få nogen løsning, før Jesus kommer tilbage, og hedningefolkene er villige til at underkaste sig Guds planer.

s. 147  Israel er GUDS ØJESTEN. Han gør alt for at bjerge folket og landet. Det er forbundet med den største fare at modarbejde Guds planer med Israel og med jøderne: Es.43,3.

   Israel er GUDS DEMONSTRATIONSFOLK på flere måder. Når han har givet dem landet, og har begyndt at føre folket tilbage til landet, så er dette et bevis at han også vil føre levningen tilbage.

s. 148 Israel blev i mellemkrigstiden lovet et hjemland i Israel. I 1917 fik vi den såkaldte Balfur-deklaration, der senere blev gjort til INDERNATIONAL LOV.

   Den 14. maj 1948 blev staten Israel oprettet af den jødiske nationalforsamling.

   Jeg vil kalde den 14. maj 1948 for en af de vigtigste dage for Guds opfyldelse af det profetiske ord. Eliser Berkovitz har sagt om dette: Genfødelsen af staten Israel er åbenbaring i samtiden. Det er Guds stemme som taler ud af historien.

   I Auschwitz og i tidligere progromær oplevede vi at Gud skjulte sit ansigt. I genfødelsen af staten Israel har vi set et smil over Guds ansigt, og det er nok for os. Se min bog: Jødernes Konge, bind 1.

s.152 Islam er hadets religion. En kristen arabisk leder; Ralph, udtalte flg den norske avis "Dagen" nr. 19. 2002   a. Løgn mod kvinder er tilladt.  b. Løgn under hellig krig (jihad) er tilladt. c. Løgn for at oprette en fred er tilladt.

s.153 Det sekulariserede Vesten regner heller ikke med de åndelige realiteter som er nedlagt i tilværelsen. Der regnes ikke med gode og onde ånds-magter i tilværelsen, som står bag både hvert enkelt menneske og de ideologiske systemer og driver dem fremover. Kommunister, socialdemokrater og verdslige humanister tror de er alene i verden. De tror at de tager afgørelserne selv på et frit grundlag, og forstår ikke at de er drevet fremover af dæmonerne. Dæmonerne har altid været imod Israel og jøderne.

s.154 Det dummeste vi gør i Vesten, er at vi undervurderer Islam og dens åndelige kraft. Islam er ude efter verdensherredømme. "I dag skal vi ødelægge lørdagsfolket" (jøderne), og i morgen skal vi ødelægge, Vestens nationer "søndagsfolket".

   De fleste teologer mener at da Jesus kom, fik løfterne til Israel en forandret betydning: Professor Oskar Skarsaune skrev flg, om dette i sit studiehæfte: Hvordan forstå Bibelens endetidsprofetier?  "Så langt jeg kan se, findes der knapt noget centralt profetisk motiv i G.T., som ikke tages op i N.T., hvor det gennemgår denne dybt-gribende nytolkning. Det er så at sige en transformation (omformning). Lad os kalde den "Kristus-transformation".

   Dette er et LAVMÅL af fortolkning af bibelsk profeti. Profetierne om Guds planer med Israel og jøderne skal forstås således som de er nedskrevet. De er heller ikke overtaget af kirken.

s.158. De som ikke kender Koranens indhold, kender heller ikke til hvilke planer araberne har overfor Israel og den øvrige verden. Desuden er det en kamp mellem to åndssystemer, mellem Islam på den ene side og jødedom-kristendom på den anden side. Det er ikke bare en kamp om landområder, men det er også en kamp på det åndelige plan-mellem den eneste sande Gud og hans hovedmodstander som er satan. Johs. Åb.16,16.

s.162. Man må fremholde blade som skriver det som er ret, som f. eks: Dagen, Norge i Dag, Magasinet, Kamel-Israel Nyt, Israels Røst, Evangelisten, Ordet og Israel, Exodus Nord, Hjælp jøderne hjem, Et ord fra Jerusalem, BKI-Nytt. Korsets Seier og Troens Bevis.

s.167. Der er en ting som ikke kan udryddes og det er SANDHEDEN, selv om den kan have sin STORE PRIS. Sandheden kom også frem efter 2. verdenskrig, men prisen var livene til 6 millioner jøder, samt slavere, russere, sigøjnere og andre folkeslag.- Ligegyldigheden er den største fjende som sandheden har. Ligegyldigheden og løgnen er brødre på jorden.

s.169. I følge Deklarationen af 1917 fik jøderne løfte om en stat i Midt-østen. Denne stat skulle omfatte både Israel og Jordan. Dette område blev kaldt for "Palæstina". Balfor-deklarationen blev senere en del at Folkeretten. I 1922 blev dette område delt op i to stater, og det var Israel og Jordan. Folkeforbundet brød dermed sin egen Folkeret.

s.171. Bygningen af gærde-muren har ført til at antallet af terorhandlinger mod Israel er gået ned med ca. 90%.

s.179. Det er ikke jøderne der har udvalgt sig selv til at være Guds udvalgte folk. Det er Gud, og sit kald og nådegaver angrer Gud ikke. Rom.11,29. Gaarder skriver: Vi anerkender ikke staten Israels retorik. Vi anerkender ikke blodhævnens gengældelsesspiral med "øje for øje og tand for tand".

   Til dette kan man sige: Det eneste sprog som Islam, Hizbolla, Hamas, Libanon, Syrien og Iran forstår, er den gamle doktrin: Øje for øje og tand for tand.

s.191. Jeg henviser til en artikel af Otto Høvik i avisen "Dagen" den 10/2. 2007. Den har titlen:

"Israels-missionens Principerklæring".

s.192. Jeg ved ikke hvilken teologisk uddannelse de personer har, som har udarbejdet denne principerklæring, men jeg regner med at mange af dem er teologer. Man kan ikke overlade et så vigtigt arbejde til teologer, for de er gennemsyret af "erstatningsteologien". Selv om der findes nogle få teologer, som har det rigtige syn på disse forhold, så er teologerne og teologien IKKE TROVÆRDIG i disse spørgsmål. De har stillet sig selv frem som de, som ikke har forstand på tingene, for de fortolker Guds ord på en forkert måde. Store dele af kristen-folket er opmærksomme på dette, men de tager ikke til mod-mæle, og derfor bøjer sig for det som er galt.

   Det JØDISKE ASPEKT er faldet ud af kirkens og i mange kristne organisationers syn på Israel og Guds løfter til jøderne. Vi tror ikke på det som de siger og lærer om dette, for de lærer ikke i overensstemelse med Guds ord. Kirken og teologerne er blinde vejledere for andre blinde i disse spørgsmål.

s.197. Grunden til at disse principerklæringer dukker op er flg. Teologerne har et FORKLARINGSPROBLEM både i forhold til det der står i Bibelen og i forhold til sine medlemmer, men i og med at de ikke ønsker at komme ind i et ret teologisk forståelse af det profetiske ord, så bliver disse erklæringer fortsat diffuse og ikke rigtige. Det bliver halve sandheder, og det har aldrig været sandheden.

s. 201. Straffen for at teologer og forkyndere blander Guds løfter til jøderne og Moseloven ind i den paulinske forkyndelse. Dette er galt og kirken lider under dette, for den forkynder ikke et RET BUDSKAB. Den sammenblander den fri nåde med Moseloven. Kirken og de kristne organisationer kan nok godtage at vi er frelst af nåde, men de kan ikke godtage at vi både er frelst og bliver bevaret af Guds nåde, og at vi allerede her og nu er indsat i himmelen sammen med Jesus. En som er frelst kan ikke falde ud af den bavarende nåden. Dette er SENTRUM I PAULUS´NYE BUDSKAB. IKKE EN PROGRESSIV ÅBENBARING, men det er EN NY ÅBENBARING. Den er en ny undervisning både hvad som gælder det teologiske indhold i den, og det forhold at den ikke har været før. Den udtrykker både det græske ord "kainos", som betyder "ny hvad angår indholdet" og "neos", som betyder "ny" i den betydning at "det ikke har været før".

   Gud udvalgte Paulus der havde et HELT ANDET BUDSKAB end det som Jesus og apostlene havde. Paulus havde også sit budskab fra Jesus, men det var ikke fra Jesus som jødernes Messias, men det var fra Jesus som HOVERDET FOR MENIGHEDEN: 2.Kor.5,16. Kolos.2,2.

s.205. Vi udgør en ÅNDELIG ENHED med Jesus, han er hovedet, og vi er lemmerne på hans legeme. Kristus og menigheden  danner en åndelig enhed som ikke kan skilles ad. Dette er en af grundene til at når et menneske en gang er frelst, så er det frelst for altid. Vi er i Kristus Jesus HØJT HÆVET OVER ALLE TING: Ef.1,21-23.

s.206. Det er ikke kun i Paulus tid at judaister eksisterer. De har været i funktion hele tiden frem til i dag. Vor kirke og vore "kristne" organisationer er fortsat fyldt af judaister, som ikke forstår Paulus hans herlige nådebudskab, at vi både er frelst af nåde, og at vi bliver bevaret af Guds nåde.

s.209. Norsk folkereligiøsitet går ud på flg.: Når jeg gør så godt som jeg kan, så gør Gud resten. Dette er galt, for i den paulinske teologi, så gør Gud alt m.h.t. frelsen og bevarelsen af en troende, vi gør ingen ting uden det at tage imod frelsen. Gal.1,11-12. Dette betyder at Paulus IKKE ER PROGESSIV TEOLOGI, men det er NY TEOLOGI, som ikke har været før. Vi må være opmærksomme på det forhold at i vor tidsperiode, som er den frie nådes tidsperiode, så er FOKUSET flyttet fra en ydre overholdelse af Guds bud til en indre og åndelig overholdelse af dem. Det er nåden eller Den Hellige Ånd, som bor i vore hjerter, som må virke det således, at vi lever et ret liv og opfylder Guds bud. Det er nåden som må arbejde med os og ikke en ydre overholdelse af bud og regler. (Jeg tænker her ikke på de 10 bud, men på summen af de bud og de formaninger som Paulus har til menigheden.)

s.2011. I vor tidsperiode det heller ikke nødvendig at have en stærk tro, for at blive helbredt. Dette hører med til den messianske jødedom, som Jesus og apostlene forkyndte. I vor tid er det Guds nåde som giver helbredelse. Den nåde som vi har i vor tidsperiode, behøver ikke at gå vejen om-ad menneskets tro, for at mennesket skal blive helbredt. Da Paulus skrev om dåben så er det en helt anden dåb han skriver om, og det er GENFØDELSENS DÅB: Rom.6,3-5 og Kol.2,11-12.

 Den katolske og den lutherske kirke mener at genfødelsen ligger i dåbens vand, og at en må døbes i vand, for at blive frelst. Dette er DEN STØRSTE VILDFARELSE som vor kirke har. Dette er et LAVMÅL AF TEOLOGISK VURDERING. Denne lære har ført mange mennesker ind i fortabelsen. En kan ikke henvise til dåbens vand når opgørets dag kommer, men det eneste gældende hvorvidt man har Den Hellige Ånd som pant og indsegl i sit hjerte. Dette er det samme som at have troen på Jesus, og den er en gratis gave.

s.213. Da det er Paulus` fra hans breve som hovedtekster man kan supplere med andre tekster fra Bibelen der er gældende i vor tid.

s.215. Hvad er det som er galt med forkyndelsen i dag?: Det er det forhold at man sammenblander den messianske jødedom og den paulinske kristendom. Dette sker i samtlige forsamlinger i Norge i dag, og det sker ud over i store dele af verden.

   Det som er galt bliver vurderet ret, og det som er ret, bliver vurderet galt.

   Det er den såkaldte "erstatningsteologien" som får skylden for dette, men bag denne type skjuler der sig enkeltmennesker. Den har en ubrudt tradition helt fra det 1. århundrede og frem til i dag.

s.217. På grund af "erstatningsteologien" er det JØDISKE ASPEKT i N.T. BORTFALDET I FORKYNDELSEN. Dette er typisk for denne teologi at den STJÆLER fra andre. Den er EN TYV.

   Vi har dermed TO EVANGELIETYPER i N.T. Det er den messianske jødedom, og det er den paulinske kristendom. Paulus var et udvalgt redskab fra Herren til at forkynde HEMMELIGHEDERNE med den kristne menighed. Disse var ikke gjort kendt i forrige tidsaldre. De var skjult i og hos Gud: Ef.3,5 og 9.

s.218. Den kristne menighed skal ikke forholde sig til de to første punkter, men den skal forholde sig til det sidste punkt, og det er her at Paulus` Skrifter kommer ind. Den kristne menighed er en PARANTES i Guds planer med jøderne og med Israel. Når det kristne legeme er fuldtalligt, sker den kristne menigheds bortrykkelse og jøderne kommer ind igen på den frelseshistoriske arena som Guds folk. Da skal igen den messianske jødedom blive trosgrundlaget på korden. Paulus kristendomsforkyndelse vil da være historie.

   Paulus havde sin lære fra den opstandne Jesus. Han kaldte sig for "JESU APOSTEL" og opfordrede menneske til at følge ham, således som han fulgte Jesus: Ef.1,1. 1.Kor.4,16-17.

s.220. I den messianske jødedom var frelsen USIKKER helt til afslutningen af et menneskes liv, medens i den paulinske frelseslære er frelsen SIKKER for den som er kommet til tro på Jesus.

   Vi som tror på Jesus i vor tidsperiode, er allerede her og nu indsat i himmelen sammen med Jesus. Dette skete før verdens grundvold blev lagt: Ef.1,4-5.

s.221. Det er rigtigt som det bliver hævdet, at i jødedommen spørger man efter, hvad skal man GØRE, for at blive frelst, medens man i kristendommen spørger efter hvad man skal TRO, for at blive frelst.

   I den paulinske kristendom kan troen frelse et menneske. Sammen med Jesu forsoning er troen det eneste frelsesgrundlag i vor tidsperiode, som vi kalder for DEN FRIE NÅDES TIDSPERIODE.

   Det er MERE END MÆRKELIGT at ikke flere ser dette, at vi må skille mellem de jødiske Skrifter på den ene side og de paulinske Skrifter på den anden side, men det skyldes den famøse "erstatningsteologi" gennem snart en 2000 årig tradition i kristenheden. Den holder kristenfolket fast i en teologisk tvangstrøje og hindrer dem i at se og forstå at de er frelst, og at de er fri i frelsesspørgsmålet.

s.222. Kirken målbærer ikke det rigtige evangelium. Den blander loven ind i nådens budskab. I stedet for at vær til hjælp for de troende, er den med til at lægge STORE ÅNDELIGE BYRDER på de troende. Det er ikke kirkens opgave. Den skal være med til at pege på at nåden er fri, og at vi allerede på nuværende tidspunkt er indsat i himmelen sammen med Jesus. Den skal ikke forkynde den messianske jødedom til de troende i dag, men den skal forkynde den paulinske kristendom,

s.223. I en del af Paulus findes en del udsagn som kan tyde på at en kristen kan falde ud af nåden. Dersom man undersøger disse Skrift-steder ordentlig, ser man at det ikke gælder Guds frelsende eller bevarende nåde, men det gælder Guds helliggørende nåde.

   Se min bog: Jødedom og Kristendom, Jesus og Paulus, kap. "En genfødt kristen kan ikke falde ud af nåden" og "Den frie nåde".